Vores ansvar som databehandler

Databehandleraftale

Vi værner om digital sikkerhed og data. Derfor har vi ligeledes udformet en lovpligtig databehandleraftale, der specificerer vores ansvar som databehandler.


Gældende fra 1. September 2023

Indgået mellem

Kunden
Den af kunden senest oplyste adresse
Det af kunden senest oplyste postnummer
Den af kunden senest oplyste by
Det af kunden senest oplyste land
Det af kunden senest oplyste CVR-nr.
(herefter benævnt den Dataansvarlige)

Og

KC Group ApS
Østergade 13
8600 Silkeborg
Danmark
CVR: 43622579
(herefter benævnt Databehandleren)

1. Baggrund og hensigtserklæring

Databehandleren erklærer ved indgåelse af denne aftale, at denne vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger på en sådan måde, at behandlingen opfylder kravene i databeskyttelsesforordningen og sikrer beskyttelse af de registreredes rettigheder.

2. Aftalens genstand

Behandlingen vedrører en eller flere af nedenstående behandlingsaktiviteter, alt afhængig af hvad der følger af hovedaftalen.

I tilfælde af tilkøb, som ikke allerede er reguleret i denne aftale, vil aftalen blive suppleret med de relevante bestemmelser i form af bilag eller en ny databehandleraftale, uden at dette påvirker retsvirkningen af de allerede indgåede aftaler. Det aftales hermed at de supplerende bestemmelser vedrørende behandlingen af personoplysninger vil blive fremsendt til den Dataansvarlige og finde anvendelse 30 dage efter fremsendelse, medmindre Dataansvarlig skriftligt gør indsigelse til info@cleverclick.dk

Ændringer i aftalen, som følger af ændringer i retstilstanden, herunder lovændringer, relevante domme og relevante tilsynsafgørelser, foretages uden forudgående varsel. Den Dataansvarlige underrettes om sådanne ændringer senest 30 dage efter de er lagt online på clever.click's website.

3. Behandlingsaktiviteter

3.1 Webhotel

  • Behandlingens varighed følger hovedkontrakten
  • Behandlingen består i indsamling
  • Behandlingen omfatter kontaktoplysninger
  • Der behandles personoplysninger om Dataansvarlige
  • Behandlingen omfatter ikke overførsel af personoplysninger til tredjelande og behandlingen omfatter heller ikke overførsel af personoplysninger til internationale organisationer.

3.2 Online markedsføring

  • Behandlingens varighed følger hovedkontrakten
  • Behandlingen består i indsamling
  • Behandlingen omfatter kontaktoplysninger
  • Der behandles personoplysninger om Dataansvarlige
  • Behandlingen omfatter overførsel af personoplysninger til tredjelande og behandlingen omfatter ikke overførsel af personoplysninger til internationale organisationer.
  • I forbindelse med køb af produkterne 'søgemaskineoptimering' og 'Google annoncering' indeholder disse brugen af Google Analytics. Google Analytics sender data til USA, til dataindsamling og rapportering af resultaterne for produktet. Google anvender cookies til denne indsamling. Efter ønske kan dette stoppes, hvorved det ikke længere vil være muligt at danne rapporter for markedsføringsindsatsen.

3.3 E-mail løsning

  • Behandlingens varighed følger hovedkontrakten
  • Behandlingen består i indsamling
  • Behandlingen omfatter kontaktoplysninger
  • Der behandles personoplysninger om Dataansvarlige
  • Behandlingen omfatter overførsel af personoplysninger til tredjelande og behandlingen omfatter ikke overførsel af personoplysninger til internationale organisationer.
  • Som udgangspunkt er vores e-mailløsning GDPR compliant og videresender derfor ikke data til tredjelande. clever.click tager ikke ansvar for kunders tilmelding eller brug af produkter/tilføjelsesprogrammer.

4. Instruks

Databehandleren må kun behandle personoplysninger efter dokumenteret instruks fra den Dataansvarlige, herunder eksempelvis hovedaftalen samt de generelle forretningsbetingelser.

Kravet om den Dataansvarliges skriftlige instruks af Databehandlerens behandlinger kan alene tilsidesættes, hvis det kræves i henhold til EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som Databehandleren er underlagt.

Gør Databehandleren dette gældende, underretter Databehandleren den Dataansvarlige om dette retlige krav snarest muligt inden behandlingen, medmindre den pågældende ret forbyder en sådan underretning af hensyn til vigtige samfundsmæssige interesser.

5. De registreredes rettigheder

Den Dataansvarlige er ansvarlig for overholdelse af databeskyttelsesforordningen, herunder at besvare anmodninger om udøvelse af de registreredes rettigheder som fastlagt i Databeskyttelsesforordningen kapitel III.

Under hensyntagen til behandlingens karakter bistår Databehandleren så vidt muligt den Dataansvarlige ved hjælp af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, med opfyldelse af den Dataansvarliges forpligtelse til at besvare anmodninger om udøvelse af de registreredes rettigheder som fastlagt i Databeskyttelsesforordningens kapitel III.

6. Sikkerhed

Databehandleren bistår den Dataansvarlige med at sikre overholdelse af forpligtelserne i medfør af artikel 32-36 under hensyntagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for Databehandleren.

Databehandleren iværksætter alle foranstaltninger, som kræves i henhold til Databeskyttelsesforordningens artikel 32.

Databehandleren sikrer, at de personer, der er autoriseret til at behandle personoplysningerne, kontraktligt har forpligtet sig til fortrolighed eller er underlagt en passende lovbestemt tavshedspligt.

7. Underdatabehandlere

Databehandleren må ikke gøre brug af en anden Databehandler uden forudgående generel skriftlig godkendelse fra den Dataansvarlige. Databehandleren skal snarest muligt underrette den Dataansvarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre Databehandlere og derved give den Dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer.

Databehandleren skal snarest muligt underrette den Dataansvarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere og derved give den Dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer.

Gør Databehandleren brug af en anden Databehandler (Underdatabehandler) i forbindelse med udførelse af specifikke behandlingsaktiviteter på vegne af den Dataansvarlige, pålægges Underdatabehandler de samme databeskyttelsesforpligtelser som dem, der er fastsat i nærværende kontrakt mellem den Dataansvarlige og Databehandleren.

Hvis Underdatabehandler ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver den oprindelige Databehandler fuldt ansvarlig over for den Dataansvarlige for opfyldelsen af den anden Databehandlers forpligtelser.

8. Tilsyn

Databehandleren stiller alle oplysninger, der er nødvendige for at påvise overholdelse af kravene i denne databehandleraftale, til rådighed for den Dataansvarlige.

Databehandleren giver mulighed for og bidrager til revisioner, herunder inspektioner, der foretages af den Dataansvarlige eller en anden revisor, som er bemyndiget af den Dataansvarlige.

Databehandleren underretter omgående den Dataansvarlige, hvis en instruks efter Databehandlerens mening er i strid med Databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesbestemmelser i anden EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret

9. Aftalens ophør

Databehandleren sletter alle personoplysninger til den dataansvarlige, efter at tjenesten vedrørende behandlingen er ophørt, og sletter alle eksisterende kopier.

Databehandlerens håndtering af personoplysninger frafalder, såfremt EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret foreskriver opbevaring af personoplysningerne.

Databehandleren dokumenterer snarest muligt over for den Dataansvarlige, hvilke regler i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, der foreskriver opbevaring af personoplysningerne.